Welcome to SabreCats Maine Coon Cats – a former TICA cattery in Denmark

A former TICA cattery in Denmark

Pelspleje og almen pleje er vigtigt for din Maine Coon

Maine Coon katten er ikke en langhårskat, men en semilanghårs kat. Det betyder at pelsen ikke er lige ensartet lang over hele kroppen, men heller ikke ensartet kort over hele kroppen. En semilanghårskat har derfor brug for at man holder en moderat pelspleje. Dog er pelsen nem at holde hvis man gør det ordentligt.

At rede katten igennem 1 gang om ugen med en stålkam plejer at være nok, resten af tiden skal katten nok selv sørge for at holde pelsen ren og i orden.
Man bør dog være særlig opmærksom på filtknuder i pelsen ved mærke pelsen efter med hænderne hver dag og tage disse filtknuder med det samme, for de er til meget stort ubehag for katten da de niver i huden og strammer i pelsen.

Når du reder pelsen igennem, så sørg for at du reder igennem lag for lag på katten. Hvilket betyder at det har størst effekt at du løfter op i pelsen og starter med at redde det lag der ligger under de lange dækhår og sørger for at de er fri for filtknuder før du reder de lange dækhår ned over og på plads.For hvis man kun reder det øverste lag af pelsen opdager man aldrig knuderne som sidder i underulden og det er dem som er de slemme da de sidder tæt på huden. Hvis der opstår filtknuder som ikke kan redes ud, så sæt stålkammen ned i knuden mellem den og huden, og klip filten af på ydresiden af kammen.

Her kan du se en video med kattefrisøren Lena Pfaff som viser hvordan man reder en langhårskat igennem med en kam – Tryk her
Videoen er fra 2012 men viser på en god måde hvordan pelsen redes.

Vi anbefaler at du anskaffer dig en Spratt stålkam, og en filtknuser som vist herunder.

Til daglig især i fældeperioder, bør man være ekstra opmærksom på at områder som ved halerod, bukser på bagbenene, maven, bryst og krave er fri for filtknuder. Hvis filtknuden ikke er til at rede igennem, så er en filtknuser en god hjælp. Sørg dog altid for at rede forsigtigt indefra og ud i filtknuden, så skærene ikke rammer ind i katten. Er knuden tæt og stor, så klip så meget af den med en saks uden at komme til at klippe i huden på katten, og kæm resten så du kommer ned helt ind til huden og dermed bunden af filten så du er sikker på alt filt bliver redt ud.
Der er dog perioder, hvor man er nødt til at gribe fat i kammen mere end 1 gang hver dag og rede katten igennem:

• I den periode hvor der skiftes fra killingepels til voksenpels, som plejer at ligge fra den er 7 mdr. til 1 år gammel. Pelsskiftet gør, at der nemmere kommer filtknuder. Perioden varer omkring 1-2 måneder.

• Ved temperaturskiftet fra vinter til sommer, smider katten en del underuld og filtknuder kan nemt opstå. En daglig tur igennem pelsen minimere fældeperioden. Mange har den tanke at det må være en lettelse for en langhårskat som Maine Coon at blive klippet ned om sommeren. Men det er faktisk en rigtig skidt ting at gøre, pelsen isolererer katten fra solens stråler og virker som en solfilter og samtidig er isolerende mod varmen men også mod kulde. Katte sveder ikke gennem deres pels, men gennem poterne. Så klip aldrig din Maine Coon kats pels ned, sæt dig istedet for ind i at give den rigtig god pelspleje.

De fleste Maine Coons behøver ikke at blive vasket, det er meget få kastrater der fedter meget. Dog er det en god idé er at starte på det allerede fra den er killing, hvilket din opdrætter vænner den til, og så ellers holde det vedlige når den er flyttet hjem til dig.
Det gør ikke kun vasken af katten nemmere når den har lært det, men også til daglig brug hvis der pludselig opstår en akut situation hvor man bare er nødt til at vaske katten.

Men hvis du ønsker at udstille din Maine Coon så bliver du nødt til at lære, at vaske katten korrekt, for en ordentlig vask er et must på udstillinger. Træning af vask gør mester og at blive rost for sin vask på udstillinger, gør man lige vokser et par centimeter.